torsdag den 24. maj 2012

Hektiske dage!

Varme og vinde fra sydøst i slutningen af maj har for alvor vist sit værd den seneste uge med invasion af hvidskægget terne, mange lundsangere samt ikke mindst superhittet ørkensanger.
Netop ørkensangeren i Skagen i søndags var en drøm som gik i opfyldelse. Det har altid været en art jeg troede jeg skulle opleve i en sandet vestjysk klit en novemberdag - præcis som mine forældre og bror gjorde det tilbage i november 1994 ved Stængehus i Nordsjælland. En fugl jeg rykkede på fra Vejlerne i selskab med Dennis Nielsen og Martin Lund - uden held. Ventetiden på at opleve den i Danmark har været lang og da meldingen vækkede mig, meget tidligt, søndag morgen var der ikke meget tvivl i mit sind om at jeg skulle afsted. Heldigvis var fuglen meget medgørlig og man så den drømmegodt.


Ørkensangeren fra Skagen. 4. fund i Danmark.
Søndag aften tog Carsten Krog Pedersen og jeg til Mandø, hvor jeg skulle have overstået de sidste ynglefugletællinger i Vadehavet fra min hånd, denne sæson.
Mandag startede vi med at luske de mange krat og producerede bl.a. en trækkende rødrygget svale som dagens store overraskelse. Den trak målrettet nord langs bydiget og vi så den rigtig godt, men relativt kort. Samme sted gav også to gulirisker og dagen gav i øvrigt også 2 karmindompapper, et ynglepar af mosehornugle samt den spøjse hybrid mellem rødhalset gås og knortegås.
Samme aften kom der flere meldinger på hvidskæggede - og hvidvingede terner og man begyndte at længes efter Vejlerne igen.
Tirsdag morgen var sløv uden særligt mange småfugle i Mandøs krat, men på forlandet fandt vi denne sorthovedede gule vipstjert. I "gamle dage" ville den nok være blevet bestemt til feldegg, men nakken afslørede den som en meget mørk thunbergi.


Ligner stadig en feldegg...

Ævs...
Vi besluttede os for at vende snuden nordover. Undervejs vendte vi vejen forbi Ole Amstrups nyligt fundne hvidskæggede terne ved Skjern Enge og missede dermed Helge og Sus´ lundsanger i Østerild Plantage, da klokken var blevet for mange og sangen var forstummet.
Det rettede jeg heldigvis op på dagen efter, Idet jeg både så og hørte lundsangeren meget fint, men først efter at have fundet en flot hvidskægget terne i Kogleaks i Vejlerne. Det viste sig at Rune Sø Neergaard også havde opdaget fuglen uafhængigt af mig, hvilket han pointerede meget tydeligt, så hans ædelkryds kunne reddes hjem...

Den hvidskæggede fra Kogleaks.

Og lundsangeren fra Østerild Plantage/Tovsig. 
Idag har været en mere stille dag, uden de store meldinger, men det skal blive spændende at se, hvad morgendagen bringer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar