lørdag den 13. december 2014

Sølvmåge med thayers lignende skulderfjer

Jeg forsøgte mig idag med en havobs ved Roshage i håbet om at stormen havde "rodet rundt i suppen" og ville sende en islom, mellemkjove eller noget sjældent min vej. Det ville den ikke, men knap 200 rødstrubede lommer, >100 rider og 5 dværgmåger blev det da til.
Havnen var underligt tom, men i den vestlige del studsede jeg over denne sølvmåge som havde tegninger på skulderfjerene, stærkt påmindende om Thayers Måge. Det synes jeg ikke at jeg har set før, hvorfor jeg brugte lidt tid på den.
Oversiden gav også et ganske "frosty" udseende, mod den forholdsvis mørke fugl i øvrigt, hvilket også gav ret gode associationer til Thayers.
Imidlertid duede jizzet ikke rigtig, ligesom haletegning og over- og undergump. Under alle omstændigheder en spændende fugl som faktisk resulterede i en del opslag i bøger herhjemme, bare for at være helt sikker på at jeg i virkeligheden magtede bestemmelsen i felten - nemlig bestemmelsen til sølvmåge...
Bemærk den "frosty" overside, mod den ellers ret mørke fugl.
Bemærk skulderfjerenes form som "andefødder" og dermed stærkt påmindende/identisk med Thayers.
Skulderfjerene close-up, meget sludte spidser!
Jizzet er som sølvmåge.
Bemærk det smalle halebånd og de sparsomme tegninger på overgumpen, som hos sølvmåge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar