tirsdag den 24. marts 2015

Vlasowae?

Ja, jeg ved ikke helt om det er noget, men jeg studsede noget over denne snespurvs dominerende hvide overgump og nedre ryg idag. Den rastede i vigesporet på Bygholmdæmningen.
Jeg kom i tanke om at Martin Garner havde studset over nogle eksemplarer i Nordnorge som han mistænkte for at være af den sibiriske race ´vlasowae´ som er kendetegnet ved at have en markant hvid overgump og nedre ryg. Han og Tormod Amundsen (manden bag Gullfest på Varanger) havde observeret et til to eksemplarer i forbindelse med netop Gullfest og en kort kommentar til nogle billeder kan ses her.
Snespurv, Bygholmdæmningen. Bemærk den markant afstikkende hvide gump og nedre ryg.


Alt i alt er det vanskeligt at finde information og racerne og forskellene og der er behov for mere viden. Jeg synes ikke at jeg har set snespurv i Danmark se ud på denne måde, men jeg kan tage fejl, da det ikke just er en art jeg har brugt meget tid på at studere.
Er der nogen derude der ved noget, så giv lyd.
Slutteligt et link til en video af et par fugle på yngleplads af racen vlasowae.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar