Haanings fotoblog: Jeg har set en ulv!

Der var udsigt til en vindstille nat mellem torsdag og fredag, og jeg forberedte mig til at lave en "full monthy", hvilket vil sige at køre igennem hele natten for at få styr på Vejlernes nataktive fugle. Det startede meget godt med en syngende savisanger i Selbjergs rørskov nedenfor Krudt-Peters ruin. Stemningen var, i det hele taget, stærk bestående af mange lyde fra gøge, sivsangere og rørdrummer og en stærkt farvet himmel i vest. Et par dådyr dannede flot silhouet mod himlen.

Dådyr mod aftenhimlen, tre kvarter efter solnedgang.

Håbet om plettede rørvagtler blev gjort til skamme og med stop undervejs satte jeg kursen mod nogle områder som plejer at huse natravne, bl.a. i håbet om at kunne lyse nogle på vejene, hvor de tit sidder her i ankomstperioden.
I en skov, ikke langt herfra, bliver jeg opmærksom på nogle dådyr, som kalder nervøst gentagne gange med en gøende lyd. Det er buldermørkt i skoven og min stærke lommelygte afslører ikke noget. Deres lyde minder mig om oplevelser fra Nepal, hvor hjortenes stærke reationer på især tiger kan høres på stor afstand, og minder en om at man skal holde ekstra øje.
Denne stemning får jeg også, men tænker efter et stykke tid at det måske er mig, de reagerer på, og slår det hen. Ca. 100 meter længere fremme er der en sidevej i skoven, og jeg svinger bilens front, med det lange lys ind på vejen.
Der står den så!
I første omgang bemærker jeg de lysende øjne, men i kikkerten som hurtigt er for mine øjne, kan jeg se at det er et ulvelignende dyr! I næste sekund er det som om den kaster den forreste del af kroppen mod venstre og jeg bemærker kroppens gråmelerede farve, lange ben og lang hale!! Det er en ulv, og jeg får yderligere et chok i kroppen, da det går op for mig. Jeg kører lynhurtigt ned til stedet hvor den sprang ind i skoven, men skoven er tæt og jeg har ikke en chance med min stærke lommelygte.
Fantastisk.
Man sidder bagefter med en følelse af at føle sig både priviligeret og heldig. Det var en kort og overrumplende - men også meget stærk oplevelse.

Jeg har med vilje ikke offentliggjort stedet da jeg ved at mange jægere, bl.a. flere lokale, ikke ønsker ulven i den danske natur og på det seneste har der været meldinger om at nogle jægere har tænkt sig at skyde ulven, hvis den kommer forbi på deres vej. Det er trist, og holdningen bygger meget på uvidenhed. Desværre verserer også mange rygter om ulvens farlighed og på nettet kan man læse mange artikler (men især drabelige overskrifter), hvor journalisterne tydeligvis er mere interesserede i salgstal og hits på internettet i stedet for saglighed og nøgtern journalistik.
Jeg håber en dag at stemningen vender til noget mere positivt omkring ulven og dens rolle i naturen. Vi burde tage ved lære af erfaringerne fra bl.a. Italien, Tyskland og Polen, hvor ulvebestandene er meget større og hvor de i mange tilfælde lever tæt på mennesker.

Ulven er et stykke ægte natur, som er kommet helt af sig selv, og det skal vi prise!

Jeg fortsatte, lettere eksalteret, tilbage til Vejlerne og glædede mig over at de plettede rørvagtler var gået i gang. Jeg fandt bl.a. en i nordenden af Selbjerg Vejle og senere kørte jeg over til Vesløs Vejle, hvor jeg sluttede turen af med en piftende fugl meget tæt på vejen.

Jeg var ærligt talt meget lykkelig over nattens begivenheder og klokken 03 besluttede jeg mig for at fortsætte til Skagen, hvor jeg tænkte at jeg kunne "ride videre på bølgen". Det blev også en fin dag deroppe med gensyn med gamle venner og fede observationer af bl.a. 4 islommer, biæder, mellemkjove og 3 hvide storke.