fredag den 5. oktober 2012

Arktiske højdepunkter

I perioden 23. august - 1. oktober deltog jeg i et projekt i Melville Bugten udfor Vestgrønland. Det blev en måneds tid med gode arktiske oplevelser både på land og på havet og heldet gav bl.a. en rosenmåge tæt på skibet, endda en fugl i næsten fuld yngledragt. En anden dag lå vi mellem en masse iskosser, hvor en 1K ismåge pludselig lå på vandet. Endelig var der jagtfalken som i flere omgange kredsede omkring skibet, men desværre ikke landede og så var der alle mellemkjoverne, thorshønsene, bairdsrylen, hvidsiskenerne, de mange klapmyds, kaskelotten og finhvalen...
Imidlertid var månedens absolutte højdepunkt for mig da vi sejlede mellem de enorme isbjerge ved Ilulisat. Pludselig åbenbarede der sig en overfed og flot hvid jagtfalk på - og omkring isbjergene. Den havde et bytte og var ikke meget for at opgive det, hvorfor den fløj flere runder omkring os. Superfedt.
Et andet højdepunkt var at studere de mange hvidvingede måger i Ilulisat og Upernavik, men det vender jeg tilbage til på et andet tidspunkt...
Lad billederne tale:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar