Jeppe Bundgaard har været løs i Thy de seneste dage. Det er fedt med en ekstra og meget aktiv fuglekigger i området og det skulle vise sig at bære frugt i form af en god og eksklusiv raritet, da han fandt en Sibirisk Hjejle ved Vesløs Vejle.
Han fandt den igår og tog nogle billeder, men var ikke helt sikker. Derfor opsøgte han stedet igen idag og kontaktede mig og viste mig billederne. Det så utroligt spændende ud og vi gik begge igang med at finde den.
i første omgang lykkedes det ikke, men jeg blev påny ringet op og det lykkedes os at se den sammen trods mange frustrerende opflyvninger.
|
Sibirisk Hjejle (i midten), adult i overgangsdragt. 5. fund af arten i Vejlerne. Foto Jeppe Bundgaard |
Vi kunne konstatere at den var kort bagtil og senere sås i flugt at undervingerne var grå og fødderne stak ud bag halen. Derfor blev den meldt ud som sikker og i løbet af eftermiddagen sås den af flere Vejlerfolk. Jeppe opsøgte den igen til aften og kunne konstatere at han ikke kunne se svingfjer bag tertialerne (fuglen var på nogen afstand men sås alligevel godt).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar