Borealis

Med John Kyeds aktuelle fund af Nordlig Ederfugl (borealis) i Hanstholm synes jeg det er relevant at kigge nærmere på forskellene i forhold til vores hjemlige mollissima. Med baggrund i en række erfaringer med racen denne sommer på Svalbard præsenterer jeg en række billeder som kan godtgøre forskelle som er relevante for bestemmelse og som er en oplagt "vintersyssel" når man bevæger sig ud til vores kyster.
Jeg har i de seneste dage brugt tid på at sammenligne mine billeder fra Svalbard med billeder, primært i Netfugls galleri og blandt Søren Kristoffersens billeder, hvorfra jeg har fået lov til at benytte flere til sammenligning.

Ederfugle af racen borealis, Svalbard, juni 2012. Bemærk det stærkt og varmt gule næb, sejl på ryggen og befjedring på næbbet som kun går indtil næseborets start.

Man kan selfølgelig skære bestemmelse af disse ind til benet og sige at man skal holde sig fra hunner og ved hanner skal man se sejl på ryggen og en stærkere gulorange farve på overnæbbet. Færdig.
Imidlertid er der flere finere detaljer man kan give sig i kast med og Kent Olsen summerede disse ud fra flere artikler af forskellige kapaciteter på området, gældende for hanner, på hans blog Birdsdk i forbindelse med hans fund, som var det første i Danmark, af borealis.

Borealistil venstre kontra mollissima til højre. Bemærk først og fremmest forskellene i længden på befjedringen på næbbet i forhold til næseboret, som beskrevet nedenfor. Formen på befjedringen er også mere tilspidset på borealis, men jeg synes dette varierer, se f.eks. billederne ovenfor. Billedet af mollissima-fuglen er taget af Søren Kristoffersen.

Borealis, Svalbard juni 2012. Bemærk at ikke alle har stærkt gulfarvet næb! Befjedringen er tilspidset og går omtrent til næseborets start.

Jeg tillader mig at forholde mig til disse kendetegn udfra mine erfaringer og mine billeder:

Flg. har jeg valgt at sakse fra Birdsdk, med mine kommentarer i kursiv:

Afgørende for bestemmelsen af en adult han borealis i forhold til mollissima er:

• Tilstedeværelse af små hvide ”skulderblad sejl” på ryggen - Absolut en minimum.
• Næbbets påfaldende gule farve med et svagt orange skær særligt på ”frontallapper” - Et typisk og påfaldende kendetegn med få undtagelser. Mollissima ffremviser typisk en mere karrygul farve.
• Benene har samme farve som inderst på overnæb - Synes jeg ikke holder. Mange mollissima-ederfugle ser ud til at have lige så gule ben.
• Næbbets strukturelle afvigelser med smallere og mere ”hængende” yderst halvdel - højst en tendens.
• Mere tilspidset område med hvide fjer på siden af næbbet - tendensen er tydelig på mange, men der er for meget overlap, synes jeg.
• Smallere og mere tilspidsende stribe med sorte fjer under de sennepsfarvede ”frontallapper” - denne karakter synes jeg er umulig at konstatere.
• Sort hætte har ofte mere lige underkant under øjet - en tydelig tendens som dog varierer.
• Mere firkantet hovedform særligt med stejlere pande - det har jeg meget vanskeligt ved at konstatere.
• Mere kraftigt laksefarvet bryst - en karakter der varierer for meget til at være rigtig brugbar.

Jeg har, som sagt, brugt en del tid på at kigge på mine billeder fra i sommer og sammenlignet dem med mollissima-ederfugle fra Danmark ud fra især netfugls arkiv. Udover forskelle m.m. som er skrevet med kursiv ovenfor, er jeg kommet frem til at befjedringen på næbbet er kortere end på mollissima. Således når den på borealis kun akkurat udfor næseborets start.
På mollissima derimod når befjedringen tydeligvis (igen ud fra billeder i netfugls arkiv) til udfor ca. halvdelen af næseboret, hvilket er medvirkende til et lidt andet ansigtsudtryk. Flere studier kræves og såfremt at der er tale om rene borealis på Svalbard er der måske, mht. befjedringen på næbbet, noget at hive fat i i forhold til sikker bestemmelse af borealis? Der er snak om at der bl.a. på Island findes fugle med intermediære karakterer, mellem mollissima og borealis og sådanne vil klart kunne forvirre i bl.a. Danmark, men det går ikke at kalde sådanne sikre borealis, hvis de ikke er det. Flere studier bør gøres og en opfordring skal hermed lyde til at kigge nærmere på det langs de danske kyster.

Hvad der er yderligere interessant er at borealis hunner også viser denne karakter men jeg har kun haft et begrænset antal billeder af mollissima hunner at sammenligne borealis hunnerne med og dem jeg har haft at sammenligne med, har det været at konkludere noget ud fra. Hvor vidt at det er muligt at adskille hunnerne er altså meget usikkert, men det kunne være fedt at få fat i et større billedmateriale, f.eks. fra danske ynglepladser. Samtlige fotograferede hunner på svalbard viste ikke tydelig variation indenfor befjedringen på næbbet.
Herunder følger en række billeder af hunner. Bemærk især befjedringens længde i forhold til næseboret: