Abefest og papnæser blev i år skiftet ud med familiehygge i Skåne, hvor nytåret kunne fejres dæmpet og hyggeligt. Afslapning er nemlig et nøgleord når man sætter sine fødder i mine forældres hus i Centralskåne.
|
Mine forældres hus. Det indbyder til ro og hygge... |
Flere af dagene tog vi på ture ud i landskaberne, hvor vi kørte på ørneture i bedste 1980er stil, med besøg ved Vomb, Ellestad, Sövde og Fyledalen suppleret op med de store gåseflokke på Ilstorps Ängar. Det er sgu fedt og særligt havørnene imponerede med store mængder som legede i de ret stærke vinde.
|
Havørn. |
|
Havørn mellem overnattende kragefugle i Fyledalen. |
|
Rød Glente, indbegrebet af Skåne. |
I Fyledalen kunne man stå i læ for vestenvinden og nyde op til fem havørne på en gang ovenfor den modsatte skrænt. Vi havde to eftermiddagsbesøg i Fyledalen hvor vi udover havørnene oplevede de røde glenter flyve til kollektiv overnatning, med op til 50 fugle i de forskellige skruer. En adult og en ung kongeørn sås også i løbet af dagene dernede.
Der var imidlertid også et hængeparti fra
mit sidste besøg i Skåne i starten af december. Nemlig den stationære plettede mudderklire som vi missede dengang.
Den skal der arbejdes for, men efter halvanden times eftersøgning lykkedes det endeligt på Östra Hammeren ved Rinkaby Skjutfält. Vi så den godt i flere omgange og fik styr på alle detaljer. Området er i øvrigt meget smukt og vi så bl.a. 3 havørne og vandrefalk.
|
Man skal se godt efter mellem stenene. Plettet Mudderklire. |
|
Plettet Mudderklire, bemærk jizzet, med den korte hale, desuden stærkt farvede gule ben og ret kraftigt næb. |
|
Samme bemærkning. |
|
Bemærk det korte vingebånd som kun er udbredt i hånden og den yderste del af armen. |
Akkurat nord for området besøgte vi Tosteberga Hamn, hvor der var udsigt til 13 havørne på en foderplads samt en flok på 285 lille skallesluger. Alt i alt en række stærke fugleoplevelser at slutte 2014 og begynde 2015 med. Godt nytår!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar