tirsdag den 4. oktober 2011

The one that got away...

Tidligt op, så man kan nå at sidde og glo lidt ud af de sorte vinduer, i selskab med en kop kaffe. En perfekt måde at vågne på.
Derpå afsted til Klitmøller. Vinden er i vest med en let sydvestlig drejning så det må være det rigtige valg. Meget tyder imidlertid på at det har blæst i for kort tid da der ikke rigtig er gang i egentlige havfugle. Lommerne er en undtagelse og ialt trækker der i løbet af de tre timer (7.15 - 10.15) 131 rødstrubede, 1 sortstrubet samt en 2K islom (7.57).


2K islom.
De senere år har der stort set ikke været alkefugle over havet. Derfor føltes 45 lomvier næsten overvældende. Desuden 4 alke og 3 tejster.
Hyggeligt var det også med i alt 2 indtrækkende mosehornugler, henholdsvis 7.38 og 10.04. Det virker som om der er pænt mange moseugler i omløb. Nørre lyngvig melder om 5 indtrækkende idag.

Indtrækkende mosehornugle.
Der er ikke mange sortænder idag. Alle får imidlertid opmærksomhed i håbet om en brilleand. En flok på 16-20 stykker dukker pludselig op og lynhurtigt springer en af hannerne i øjnene da den har en tydelig gul klods på næbbet!! På de øvrige hanner ser jeg ingenting og denne fugl træder virkelig frem. Jeg tjekker proportionerne og synes at hovedet virker større end hos de øvrige sortænder.
Afstanden er lidt for stor til at sige at det er en perfekt obs og jeg bander lidt inde i mig selv. Det havde også været fedt, hvis der havde været en medobservatør til at diskutere med. Ævs - alt i alt blot endnu en fugl i kategorien "the one that got away".

Steen Brølling ringede mod slutningen af morgenobsen og fortalte at han havde en hvidbrynet løvsanger i skolegården i Nr. Vorupør. Afstanden er blot 15 kilometer så jeg beslutter mig for at give den en chance.
En del af skolegården ligger i læ og ser god ud til lusk, men alt er tavst og efter et stykke tid opgiver jeg. I stedet beslutter jeg mig for at luske ved åen og ved andre lokaliteter i området - med et absolut nulresultat! Jeg sætter snuden mod Vejlerne og da jeg er udfor Klitmøller igen, ringer han gudhjælpemig igen! "Nu sidder den og kalder helt vildt". Jeg vender om og giver den endnu et forsøg, men alt er tavst og tyst da jeg kommer tilbage til åstedet. Bloody hell!

Hjemturen går over Faddersbøl og Rosvang, hvor jeg tjekker gæs for urenheder, uden held, men i stedet ser jeg 2 dværgfalke og en sjældenhed på disse kanter: 1K kaspisk måge.

Find Holger, 1k kaspisk måge.

mandag den 3. oktober 2011

tirsdag den 27. september 2011

Bryn på Bulbjerg

Op tidligt (- om tirsdagen skal jeg nemlig ikke aflevere børn -) og birde. Især de mange hvidbrynede dagen i forvejen fik mig til at satse på Hanstholm. Efter godt 2 timers lusk var resultatet relativt magert, med 21 gransangere som det bedste.

En flot dag i det nordvestjyske.
Det flotte vejr bragte mig naturligvis til Vejlerne, hvor jeg dyrkede de Østlige Vejler, intensivt. Her var der godt. Bl.a. 44 skestorke, sølvhejre, islandsk stor kobbersneppe, mandarinand, 103 traner, 4 vandrefalke, 1 havørn og i alt 4420 kortnæbbede gæs på Bygholmengen. Sølvhejren gik ved Krapdiget og mandarinanden ligger sammen med gråænder, akkurat øst for Vestsøen.

De kortnæbbede vælter ind.
I Selbjerg Vejle sad en fed Duehøg (ad.) i en af buskene og i Hanvejle endnu 2 sorthalsede lappedykkere samt 1 nordisk og 8 lille ditto.
Videre til Bulbjerg som jeg de senere år har dyrket lidt lusk ved. Især det sidste egekrat som ligger i skovkanten akkurat inden skoven slutter ud mod heden, har været giftigt. Idag nåede jeg kun lige akkurat at stige ud af bilen og lukke døren da et fint kald fra hvidbrynet løvsanger nåede mine ører. Kanon. en kaldte en del, men var svær at få at se. Flere gange fik jeg dog set den rigtig godt. Den bevægede sig frem og tilbage i egekrattet, men efter ca. 1½ time fløj den ud i nogle buske på heden, hvor jeg med overraskende besvær også så den flere gange, men pludselig sank den i jorden og forsvandt for mig.

Bryn på Bulbjerg...
Det er anden gang der ses bryn på Bulbjerg. For to år siden, nærmest på dato, sad den første i selvsamme egekrat.
Bulbjerg gav i øvrigt også en noget sen broget fluesnapper, 6 gransangere og 2 sortstrubede bynkefugle.

mandag den 26. september 2011

Fotofestival i Thy.

Denne weekend blev der afholdt Fotofestival, for tredie år i træk, her i Thy. Festivalen bød på flere spændende foredrag, flere workshops samt konkurrencer i form af en overordnet, som i år havde temaet "Kysterne i Thy" samt en fotosprint, hvor kreativiteten skulle i højsædet. Sidstnævnte konkurrence havde en voksen- og en børnedel.
Festivalen blev afholdt på Vigsø Feriecenter, hvilket var en fin ramme for både overnatninger, udstillinger og foredrag. Desuden kan man endnu (dog kun i weekender) i Thisted (på Det gamle rådhus) opleve udstillingerne "Wild wonders of Europe" og "Water portraits".
Foredragsmæssigt oplevede jeg alle tre og var alle store oplevelser. Fredag var det Uri Golman med fotografiske historier fra det høje nord og lørdag var det først Florian Möellers med en præsentation af det imponerende projekt Wild wonders of Europe og bagefter var det Sandra Bartocha som fortalte om hendes rolle i Wild wonders of Europe (udsendt til Danmark, hvor hun skildrede Thy, Møn og Råbjerg Mile) og dernæst oplægget Art in nature.
Alle tre skal fremhæves for deres flotte billeder, men jeg vil især fremhæve Sandra Bartochas Art in nature som noget helt enestående flot.
Tjek mere ud på flg. hjemmesideadresser:
Sandra Bartocha: www.bartocha-photography.com/
Wild wonders of Europe: www.wild-wonders.com/
Uri Golman: http://www.urigolman.dk/

Jeg deltog i konkurrencen "Kysterne i Thy" og kom blandt de 10 bedste med dette billede:


Derudover bidrog jeg med flg. billeder:








Vinderbillederne, og særligt 3. pladsen, var meget flotte. Efter min mening burde 3. pladsen have vundet. Inden længe vil man kunne se vinderbillederne på http://www.fotofestival.dk/

Og forresten skal også musikken lørdag aften fremhæves. Det var bandet Cato & co. featuring Reptilet som underholdte, først med underlægningsmusik til en billedserie og senere en egentlig koncert. Musikken gav nogle lækre stemninger og fadøllen smagte helt rigtigt til musikken...

Jeg er klar igen til næste år og jeg håber på at se endnu flere fotografer til dette glimrende arrangement.

onsdag den 21. september 2011

Wilsons!

Det naturgenoprettede vådområde, Thissingvig på Sydmors, blev for alvor sat på Danmarkskortet. Lokale Jens Kristian Kjærgaard fandt igår, sent, en Wilsons Svømmesneppe, men manglede det sidste i at være helt sikker. Heldigvis opsøgte han stedet igen idag og genfandt fuglen, hvorfor han straks kontaktede netværket af Nordvestjyske fuglekiggere og ca. en time efter var vi flere der indfandt sig på lokaliteten. Hurtigt derefter havde vi fået styr på den og det var fedt.
At bestemme den var rimeligt straightforward. I flugt virkede den påfaldende lys. Den lysegrå ryg stod i rimelig kontrast til de lidt mørkere vinger. I flugten virkede bagkanten af vingen let gennemskinnelig, hvilket kunne tolkes som en kontrast. De gule ben var overraskende påfaldende. Den begrænsede mørke skygge ved øjet skulle man kigge godt efter for at se når fuglen fløj. Den hvide overgump fremstod som en kridhvid sukkerknald i flugten.
Flugtmåden var klireagtig og ofte med tyrkerdueagtige vingeslag, hvilket var påfaldende - og således mere rolig i forhold til de andre svømmesnepper.
Når den lagde sig på vandet blev det til en typisk svømmesneppe, hvor igen det lyse indtryk var påfaldende.
Obsen var også en lærdom i at være grundig ved tjek af vadefugleflokke i græs etc. Selvom vi nøjagtig vidste, hvor den var, gik der ofte lang tid inden vi fandt den og et kig i håndkikkert var bestemt ikke nok - noget som man ellers ofte gør i den daglige omgang med fugleflokke...
Området var som helhed rigtig fint med bl.a. 2 Islandske Store Kobbersnepper, 1800 Krikænder m.m. Da der var flere folk på vej dukkede en adult Vandrefalk pludselig op og fik alt på vingerne. Wilsons stak af sammen med en flok Brushøns langt mod nordøst og forsvandt tilsyneladende.
Flere folk opgav at finde den og kørte væk fra området, men en standhaftig flok fuglekiggere fra Sjælland kunne imidlertid melde fuglen ud som genfundet kl. 18.30.
Der er sandsynligvis gode chancer for at se den igen imorgen.


tirsdag den 20. september 2011

Afvigende stenpikker.

Indrømmet, jeg blev lidt bange da jeg satte kikkerten på denne stenpikker idag. Den virkede lille, havde ikke noget øjenbryn, varmt brunlig ryg, ret varmt brystbånd (eller snarere en tendens dertil) og et underligt gråtonet hoved.
Jeg brugte derfor lang tid på den fordi jeg tænkte i retning af middelhavsstenpikker. Selvfølgelig havde jeg ikke nogen bog med, så jeg prøvede at dokumentere den så grundigt som muligt.
Frem for alt ville jeg se halen, men tænkte at det kun var realistisk på et billede, hvorfor jeg havde kameraet skudklar. Heldigvis dukker en anden stenpikker op og min fugl bliver opmærksom og efter kort tid begynder den heldigvis at jage den nye fugl. Mine skud viste hurtigt en typisk stenpikkertegning i halen og fuglen var dermed dømt ude.
Dog en spændende fugl. Døm selv.



Fuglen til venstre!

tirsdag den 13. september 2011

Arktis

De seneste knap 4 uger har jeg tilbragt i Arktis på den svenske isbryder Oden. Jeg repræsenterede DMUs afdeling for arktisk miljø der havde fået tilbudt en plads til en observatør. Formålet, for mit vedkommende, var at tælle og kortlægge fugle og havpattedyr ud fra en standardiseret tællemetode.
Oden, sejlklar på Svalbard.
De øvrige forskere var typisk geologer eller geofysikere som bl.a. arbejdede med at kortlægge havbunden langs den Østgrønlandske ryg.
Det blev et spændende togt og et af håbene var at finde koncentrationer af Søkonger, hvilket lykkedes til fulde, med i alt > 15.000 talte. Dette var også den suverænt mest talrige art. De øvrige fuglearter sås i stedet i hundreder, bl.a. polarlomvie med > 400.
Turene ind i drivisen var klare højdepunkter da der herinde sås > 100 Ismåger, en del Mellemkjover, flokke af Havterner og i alt 5 Isbjørne. Dog sås den ene bjørn aktivt svømmende aktivt stik nordøst uden udsigt til noget is før omkring Svalbard! De kan dog uden de store problemer svømme 1000 kilometer, så den skal nok klare det.
En anden overraskelse var de mange observationer af hvaler, men det hang nok sammen med  at vi typisk lå i området nær den Østgrønlandske Ryg, hvor dybderne varierer og hvor der givetvis sker store bevægelser og flytninger af fødeemner fra dybet.

På vej ind i isen.
I løbet af togtet sås hele 61 Vågehvaler, 1 Blåhval, 5 Finhvaler, 2 Pukkelhvaler og 2 Grindehvaler.
Derudover var det en stor fornøjelse at være sammen med så mange gode mennesker, både blandt besætningen og blandt forskergruppen.
Mallemukker sås i forskellige farvefaser, ofte som skibsfølgere.
Isbjørn i sit rette element.

Mellemkjove var rimeligt almindelig i isen.

Ismågerne var en sand fornøjelse at opleve i deres rette miljø:
















mandag den 12. september 2011

Hjemkomst med høgs!

Er netop hjemvendt fra togtet i Arktis i nat.
Formiddagen går med at blive opdateret fra forskellige vinkler, både hvad angår fugle og arbejde og det er under en sådan telefonsamtale jeg bliver opmærksom på en stor småfugl i mine bærbuske. Det ligner sgú en høgesanger, tænker jeg og fortæller at jeg vil ringe tilbage.
Synet i kikkerten bekræfter mistanken og jeg får travlt med at dokumentere fundet. Jeg får taget nogle skud gennem vinduesruden, hvor relevante karakterer heldigvis kan ses. Ny matrikelart!
Dermed måske blot Vejlernes 3. fund? Så vidt jeg husker er der et fund fra Han Vejle (ringmærket), fundet fra Steens have i november 2010 og så denne.
Er der andre Vejlerfolk, eller andre, der ved mere?

mandag den 15. august 2011

Klar til Arktis.



Om få timer drager jeg afsted til Arktis igen. For tredie gang skal jeg for DMU arktisk miljø på togt og denne gang skal jeg via Svalbard til farvandet udfor Nordøstgrønland. Togtet har et stort undersøgelsesområde omkring kontinentalsoklen nord for 75 N breddegrad og er givetvis spændende for både fugle og havpattedyr. Det er endvidere håbet at finde mængder af Søkonger i disse områder. Nu må vi se. At deltage i sådanne togter kræver at man er indstillet på at tælle fugle, koncentreret, i lang tid. Man skal være indstillet på lange perioder, hvor der ikke sker så meget, for så indimellem at "eksplodere" i mængder. Det er ikke mange arter man registrerer, men det sker til gengæld ofte i fantastiske omgivelser og især dét at sejle i havis er storslået.
Jeg har sakset lidt fra mine dagsrapporter fra sidste års togt for at give indtryk af hvad man oplever:


9/8 2010.
Startede dagen som den endte igår - i tæt tåge.
Imidlertid besluttede jeg mig for at gøre en indsats. Generelt var der tale om en tung affære da sigten var elendig og fordi jeg kun kunne bruge de to sideruder. På trods af dette virkede havet meget tomt. Der var en del havis og da der var > 30 % var der fugle. Bl.a. flere lille kjove samt flokke af rider og havterner. Ærgeligt at det var så tåget.
Op ad formiddagen blev det blæsende og med en meget dyb og generende dønning. Flere fra besætningen blev søsyge og forholdene var ret voldsomme. To gange væltede jeg bagover på stolen i obshytten, med bøger, instrumenter osv. flyvende om ørene!
Sigten var stadig lige dårlig.
Efter frokost klarede det op og vinden aftog.
Eftermiddagen blev fin med flere lille kjove, storkjove, mellemkjove, 2 alm. kjove og store tætheder af søkonge. Indsejlingen til Carlsberg Fjord må huse en søkongekoloni, da der var store tætheder af arten. Udover de noterede i båndene, vil jeg anslå min. 1000 nord for - og 600 syd for optællingsområdet. Alle flyvende vest.
Området er helt utroligt smukt!

13/8 2010.
Vågnede op da vi lå i Moskusokse Fjord. Her skulle der laves et trawl, men kort forinden kastede jeg blikket op på skråningerne på Gauss Halvø. Til at starte med fik jeg talt lidt Moskusokser, men pludselig var der to hvide dyr som begyndte at løbe rundt. Den ene løb meget stærkt, sprang over et vandløb og løb op mod den ene moskusokse som den løb rundt om. Man fik indtryk af en langbenet hund og størrelsen var påfaldende da den ene var tæt på Moskusoksen. Det var sgu´ to Polarulve! De foretog tilsyneladende ikke noget egentlig angreb på Moskusoksen og sluttede sig snart til hinanden igen. En del af deltagerne og besætning fik set dem.
God start og en meget dyr obs!
Derefter aftalte jeg med Jørgen at jeg skulle tage en lur, da der ville blive en ret lang sejlads ud på dagen. Aftalen var at vække mig med langlinerne som blev sat ud i går for at fange Grønlandshaj.
Som sagt så gjort.
Jeg blev vækket da de begyndte at hive den ene langline op og igen var der gevinst idet de kunne hive en Grønlandshaj på 3,3 meter op. Fantastisk. Den anden langline gav også resultat, men her var kun hovedet af en Grønlandshaj tilbage, resten var blevet ædt.
Sejlturen bar præg af at vi nærmede os fjordmundingen og allerede efter kort tid passerede vi et flot isbjerg, hvor der rastede en flok rider og to Sabinemåger på!
Vejret var optimalt med helt roligt vand og god sigt. Ganske vist ikke så mange fugle, men der var indslag af Mallemukker igen samt lidt Lille Kjove og Havterner. Højdepunktet var dog de to mindre flokke af Narhval som åbenbarede da vi akkurat havde passeret Bontekoe Ø.
Vi lagde til i Mackenzie Bugten ved fangerstedet Mygbukt, hvor vi var en tur i land og kunne notere bl.a. 60 Havlit, 50 Ederfugl, 100 Bramgæs, 60 Kortnæbbede Gæs, 10 Sandløbere, 15 Stenvendere, 6 Almindelige Ryler, 20 Havterner og en del Moskusokser samt to sommerfugle som jeg skal have styr på når jeg kommer hjem.
Vi stikker herfra ved midnat, men det er usikkert om vi kommer helt op til Clavering Ø.
Tilbageturen mod Svalbard påbegyndes i morgen.

Dykkende Blåhval.

14/8 2010.
Nattens obs blev spoleret af tæt tåge, men efter et trawl på kanten af soklen påbegyndte vi turen mod Svalbard ved at sejle langs soklen. Det skulle vise sig at være optimalt. Sigten blev efterhånden knipskarp, havet var som et spejl og tre gange sejlede vi gennem større områder med drivende is. Fantastisk flot.
Hele dagen har givet pæne forekomster af søkonge og det er blevet til pæne antal af havterne og ride, med behagelige indslag af bl.a. sabinemåge ismåge, mellemkjove (bl.a. en mørk), lille kjove m.m.
Pattedyrene stjal dog billedet meget og på et tidspunkt var der næsten hvalsafaristemning, da alle blev kaldt på dæk til blåhval og to sejhvaler og senere 2 forskellige isbjørne med 2-3 timers mellemrum. Overfedt. Derudover i alt 3 flokke af narhval.
Efter kl. 18.30 (UTC) aftog antallene væsentligt på grund af ophør af is og dybe havdybder.
Obsede indtil kl. 23, hvor der endnu var spredte søkonger samt de første polarlomvier.
Vi må se imorgen, hvordan det ser ud.

Isbjørn.

15/8 2010.
Lang dag i felten, men det skyldes at der konstant var store fuglemængder, eller det vil sige Søkonger. Det er første gang jeg har prøvet at sejle en hel dag, hvor der bare hele tiden var Søkonger.
Det må være et meget vigtigt område for arten. Er det mon beskrevet af andre?
Også pæn forekomst af polarlomvie, men kun ellers få andre arter. Thorshane var ny art for dette togt.
I løbet af dagen byggede en dønning sig mere og mere op og skibet vippede meget. Jeg blev dog ved med at obse, indtil det begyndte med let snefald og efterhånden op til kuling fra nnv.

torsdag den 11. august 2011

Mer´ Hvidvingede

Vester Thorup Klitplantage er særdeles underholdende at besøge i øjeblikket. Her til morgen opsøgte jeg plantagen påny og forsøgte at finde flere Hvidvingede Korsnæb på nye steder langs den gennemgående Bulbjergvej. Det lykkedes ikke.
Til gengæld er de endnu stationære langs Poststien og ved Stenen, idag med henholdsvis 40 (!) og 8 fugle.
Fint pyntet træ. Nr. 2 fra oven er Lille Korsnæb, bemærk størrelsesforskellen.

Efter lang tid i de høje grantoppe, hvor de fouragerede på grankogler,
fløj mange af dem ned og pillede i bark, lav etc. på fyrretræsstammerne.

1K, men hvilken art? Kommentarer er velkomne. Jeg synes helheldsindtrykket siger Hvidvinget, men de meget tynde vingebånd, kan  også ses hos Lille. Det er lysere pletter i overgumpen der forvirrer på billedet og giver indtryk af tertialpletter.

tirsdag den 9. august 2011

Tough Toplærke.

Regnvejr, mislykket forsøg på Hvidvinget Korsnæb i Hjardemål, dødssyg havnetur i Hanstholm, tungt, vådt, gråt.
Nåmen vi skulle også hente noget kød ved slagteren i Nørre Vorupør til festen i weekenden. Molen blev rundet, Sølvmåger tjekket, men resultatet var tyndt. Videre rundt indtil jeg på en af de små p-pladser bliver opmærksom på en lærke. "Bak lige tilbage - det er nok en Sanglærke, men".



Overraskelsen var stor da det viste sig at det i stedet var en Toplærke! Med en yngleudbredelse i Danmark som er begrænset til Hirtshals er fund alle andre steder i Danmark ret gode og meget sjældne. Dermed nyt ædelkryds til undertegnede, ikke dårligt.

Hvidvingede Korsnæb


Jeg tænkte tanken om en mulig invasion allerede på sommerens Laplandstur. I Pallastunturi i det Nordvestlige Finland havde vi nemlig på en morgentur hele 27 Hvidvingede Korsnæb og ved Östersund i det centrale Sverige, mente jeg at jeg hørte arten, men slog det hen da den kun var hørt...
Efterhånden kom massive meldinger fra Skagen og Nordmandshage og efterhånden valgte jeg at opsøge Vester Torup Klitplantage som tidligere har været et hotspot ved invasioner af Hvidvinget Korsnæb.
Det gav 3. august 4 fugle ved lysningen ved Stenen centralt i plantagen. Senere fandt andre ud af at Poststien i den østlige del af plantagen var god med op til 20 fugle.
Igår aftes opsøgte min far og jeg plantagen påny og det gav godt med fugle, således 12 ved Stenen og hele 26 på Poststien. Imidlertid bør de være flere steder i plantagen, så hermed en opfordring til at opsøge flere af de tværgående veje gennem plantagen...

tirsdag den 2. august 2011

Besøg hos Lapuglen

Under sommerens Laplandstur var jeg og familien så heldige at opleve et kuld Laplandsugler på tætteste hold, nær Boden i Nordsverige, takket være Ove Stefansson, en ildsjæl i forhold til studier og ringmærkning af rovfugle og ugler i Nordsverige. Vi blev naturligvis glade for oplevelsen, men det var samtidig meget interessant at høre ham fortælle om naturforholdene deroppe. I Nordsverige er forholdene betydeligt forringede i forhold til blot 1980erne. Skogsvårdsverket foretager altfor omfattende fældninger af gammel skov uden hensyntagen til områdernes dyreliv. Der bliver ikke lavet naturlige passager mellem de tilbageværende skovområder og der bliver fældet tæt indtil kendte redetræer, så disse bliver blotlagt i landskabet.
Arter som Laplandsugle og Slagugle har, besynderligt nok, slet ingen status som bevaringsværdige eller unikke for Nordsveriges natur!!!
I øjeblikket har arter som Havørn, Kongeørn, Jagtfalk og Vandrefalk stor status og opsluger en meget stor mængde penge, da disse bliver eftersøgt i helikopter bl.a, altimens Nordsveriges skove bliver fældet uden hensyn til fugle- og dyreliv og i stedet bliver genplantet med værdiløse (for naturen) concordegranplantager.
Konsekvensen er også blevet at arterne har meget få naturlige redeplaceringsmuligheder, så bestanden bliver i høj grad holdt oppe af kunstige redepladser, som bl.a. Ove Stefansson producerer.
Han fortalte at nogle Laplandsugler har været så desperate i redevalg at de har benyttet hochsitser, med det resultat at æggene efter et stykke tid er trillet ud af reden.
Alt i alt en fouroligende historie med ikke særlig optimistiske fremtidsvisioner.
Svensk Ornitologisk Forening har kun reageret svagt på realiteterne og et af problemerne er, i følge Ove Stefansson, er der er for mange "kryssare" (twitchere) og for få der har lyst til at arbejde med- og for fuglene.
Det er ganske tankevækkende.
Sverige skulle nok have haft en naturfredningsforening...
Læs mere på Ove Stefanssons hjemmeside http://www.lappugglan.se/ og se billeder mm. om de barske realiteter.
Jeg vil anbefale stærkt at benytte ham som guide, hvis man har lyst til at se Laplandsugle. Han kan kontaktes via hjemmesiden. Hans betaling er beskeden: En flaske Gammel Dansk og køb af hans interessante bog om Laplandsuglen til 100,- svenske kroner!
Redepladsen var en af de få naturlige; i en gammel Duehøgerede. Kuldet var på 5 unger,
men kun den mindste sad endnu i reden.

De øvrige unger sad spredt rundt i træerne i nærheden af redestedet.




Hunnen sad opmærksomt og fulgte alle vores bevægelser med næbknebren og ravneagtige lyde.