lørdag den 14. april 2012

Blåhalse optur!

Overskriften hentyder ikke kun til at sydlig blåhals bliver mere og mere talrig i Vejlerne. Den hentyder også til at jeg virkelig har optur over denne art som er et dejligt nyt indslag i Vejlernes fauna.
Igår tog jeg ud for at opleve fuglen som Jørgen Bech fandt ved Maskinhuset i Tømmerby Fjord. Jeg så den meget fint og længe, aktivt syngende flere gange.

Imorges var jeg ude af fjerene klokken 5 da jeg ønskede at opleve de tre fugle som blev fundet forleden langs Jernbanedæmningen. Det var en meget stemningsfuld morgen med tåge, småregn og solskin på samme tid, med paukende drummer, larmende lappedykkere, vandrikser m.m.
På turen hen over dæmningen blev det til hele tre fugle på Lundsiden (nordsiden), heraf 2 siddende ret tæt i østenden, samt 1 i Hanvejle, akkurat øst for gangbroen.
Senere havde jeg også en syngende fugl ved Røde Bro i Læsvig. Det bliver til foreløbig 6 fugle allerede og det er det højeste antal der er registreret heroppe nogensinde. Det bliver spændende at se hvad totalen ender på denne sæson.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar