mandag den 29. april 2013

To nordjyske rødhalsede!

I morgenens terror-regn og blæst besluttede jeg mig for at køre til Ulvedybsområdet på grund af gårsdagens melding om rødhalset gås og fordi jeg øjnede en chance for at få nogle af sæsonens sidste halringe-aflæsninger.
Der var dog ikke mange gæs at se (og kun en ring), så tiden blev brugt meget i Perlen, hvor næsten 300 klyder, 6 skestorke, gule vipstjerter, præstekraver og klirer underholdte.
Meldingen om at den rødhalsede gås var genfundet, men fløjet lavt mod Bjerget/Gjølvej fik os til at opsøge engene ved Bjergetsvej, hvor der var en del gæs i luften. Efter et stykke tid genfandt vi den og så den efterhånden ret godt.
Ulvedybets rødhalsede...

 Efter at have nydt gåsen et stykke tid (og fundet en tundrasædgås) vendte jeg snuden mod Vejlerne. Fænologien sagde sibirisk hjejle, hvorfor jeg opsøgte Lund Fjord i håbet om at genfinde den tilbagevendende fugl (som godt nok ikke har været her de sidste par år...).
Lund Fjord gav en del præstekraver og et par stenpikkere, men da jeg kommer til Tømmerby Kirke ved Selbjerg Vejle beslutter jeg mig for at tjekke en mindre flok gæs og hurtigt (i håndkikkert) finder jeg så dagens anden rødhalsede gås!
Jeg sniger mig ned langs kirkegårdsdiget og får flokken drømmegodt. Rødhalset gås er en sand vinder og i klasse med en cosmic mindfucker. Glædeligt er det at den er blevet regelmæssigt og de seneste 3-4 år, vel årlig i Vejlerne.
 Vejlernes rødhalsede.
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar