Hanstholms borealis

John Kyed har været så venlig at sende mig nogle billeder af den aktuelle ederfugl i Hanstholm som viser karakterer af racen borealis. Det lykkedes ham at få billeder af den sammen med en mollissima ederfugl, hvor man kan studere forskellene.

Hanstholms borealis. Bemærk sejl på ryggel, tydelig gul farve på næbbet samt at den hvide fjergrænse på næbbet stopper tæt udfor næseborets start.

Hanstholms borealis sammen med en mollissima. Borealis er højre fugl. Bemærk stærkere gul farve på næbbet samt at den hvide fjergrænse hos mollissima fuglen stopper udfor, hvad der svarer til halvdelen af næseboret - altså lidt længere ude end hos borealis. Tendensen til en mere lige sort kant under øjet på borealis-fuglen er ganske tydelig.

 Samme kommentar som ovenfor.

Bemærk at sejlene på ryggen ikke altid er tydelige. Fuglene ligger p.t. ofte og fouragerer aktivt på ydersiden af vestmolen, hvor de dykker aktivt, hvorfor der givetvis er længere perioder, hvor sejlene virker til at være "lagt ned".

Tak til John Kyed for billeder!

Borealis

Med John Kyeds aktuelle fund af Nordlig Ederfugl (borealis) i Hanstholm synes jeg det er relevant at kigge nærmere på forskellene i forhold til vores hjemlige mollissima. Med baggrund i en række erfaringer med racen denne sommer på Svalbard præsenterer jeg en række billeder som kan godtgøre forskelle som er relevante for bestemmelse og som er en oplagt "vintersyssel" når man bevæger sig ud til vores kyster.
Jeg har i de seneste dage brugt tid på at sammenligne mine billeder fra Svalbard med billeder, primært i Netfugls galleri og blandt Søren Kristoffersens billeder, hvorfra jeg har fået lov til at benytte flere til sammenligning.

Ederfugle af racen borealis, Svalbard, juni 2012. Bemærk det stærkt og varmt gule næb, sejl på ryggen og befjedring på næbbet som kun går indtil næseborets start.

Man kan selfølgelig skære bestemmelse af disse ind til benet og sige at man skal holde sig fra hunner og ved hanner skal man se sejl på ryggen og en stærkere gulorange farve på overnæbbet. Færdig.
Imidlertid er der flere finere detaljer man kan give sig i kast med og Kent Olsen summerede disse ud fra flere artikler af forskellige kapaciteter på området, gældende for hanner, på hans blog Birdsdk i forbindelse med hans fund, som var det første i Danmark, af borealis.

Borealistil venstre kontra mollissima til højre. Bemærk først og fremmest forskellene i længden på befjedringen på næbbet i forhold til næseboret, som beskrevet nedenfor. Formen på befjedringen er også mere tilspidset på borealis, men jeg synes dette varierer, se f.eks. billederne ovenfor. Billedet af mollissima-fuglen er taget af Søren Kristoffersen.

Borealis, Svalbard juni 2012. Bemærk at ikke alle har stærkt gulfarvet næb! Befjedringen er tilspidset og går omtrent til næseborets start.

Jeg tillader mig at forholde mig til disse kendetegn udfra mine erfaringer og mine billeder:

Flg. har jeg valgt at sakse fra Birdsdk, med mine kommentarer i kursiv:

Afgørende for bestemmelsen af en adult han borealis i forhold til mollissima er:

• Tilstedeværelse af små hvide ”skulderblad sejl” på ryggen - Absolut en minimum.
• Næbbets påfaldende gule farve med et svagt orange skær særligt på ”frontallapper” - Et typisk og påfaldende kendetegn med få undtagelser. Mollissima ffremviser typisk en mere karrygul farve.
• Benene har samme farve som inderst på overnæb - Synes jeg ikke holder. Mange mollissima-ederfugle ser ud til at have lige så gule ben.
• Næbbets strukturelle afvigelser med smallere og mere ”hængende” yderst halvdel - højst en tendens.
• Mere tilspidset område med hvide fjer på siden af næbbet - tendensen er tydelig på mange, men der er for meget overlap, synes jeg.
• Smallere og mere tilspidsende stribe med sorte fjer under de sennepsfarvede ”frontallapper” - denne karakter synes jeg er umulig at konstatere.
• Sort hætte har ofte mere lige underkant under øjet - en tydelig tendens som dog varierer.
• Mere firkantet hovedform særligt med stejlere pande - det har jeg meget vanskeligt ved at konstatere.
• Mere kraftigt laksefarvet bryst - en karakter der varierer for meget til at være rigtig brugbar.

Jeg har, som sagt, brugt en del tid på at kigge på mine billeder fra i sommer og sammenlignet dem med mollissima-ederfugle fra Danmark ud fra især netfugls arkiv. Udover forskelle m.m. som er skrevet med kursiv ovenfor, er jeg kommet frem til at befjedringen på næbbet er kortere end på mollissima. Således når den på borealis kun akkurat udfor næseborets start.
På mollissima derimod når befjedringen tydeligvis (igen ud fra billeder i netfugls arkiv) til udfor ca. halvdelen af næseboret, hvilket er medvirkende til et lidt andet ansigtsudtryk. Flere studier kræves og såfremt at der er tale om rene borealis på Svalbard er der måske, mht. befjedringen på næbbet, noget at hive fat i i forhold til sikker bestemmelse af borealis? Der er snak om at der bl.a. på Island findes fugle med intermediære karakterer, mellem mollissima og borealis og sådanne vil klart kunne forvirre i bl.a. Danmark, men det går ikke at kalde sådanne sikre borealis, hvis de ikke er det. Flere studier bør gøres og en opfordring skal hermed lyde til at kigge nærmere på det langs de danske kyster.

Hvad der er yderligere interessant er at borealis hunner også viser denne karakter men jeg har kun haft et begrænset antal billeder af mollissima hunner at sammenligne borealis hunnerne med og dem jeg har haft at sammenligne med, har det været at konkludere noget ud fra. Hvor vidt at det er muligt at adskille hunnerne er altså meget usikkert, men det kunne være fedt at få fat i et større billedmateriale, f.eks. fra danske ynglepladser. Samtlige fotograferede hunner på svalbard viste ikke tydelig variation indenfor befjedringen på næbbet.
Herunder følger en række billeder af hunner. Bemærk især befjedringens længde i forhold til næseboret:

Let´s twitch again....

I søndags oplevede man det som så mange gange før - sjældne fugle, fundet af andre, dukker sjældent belejligt op. Jeg var godt nok ved at være færdig med min del af den internationale optælling af Kortnæbbet Gås, men manglede den aftalte overnatningstælling på Bygholmengen. Børnene var ved kammerater og min kone, Pia, var på arbejde hele dagen. Der skulle derfor lægges et puslespil for at gøre det muligt at rykke på ISABELLATORNSKADEN som var meldt ud fra Årslev Engsø ved Århus!
Arrangementerne forløb glat - børnene kunne blive ved kammeraterne (med svigermor klar som reserve) og Jørgen Peter, min kompagnon, var så venlig at ville tage sig af overnatningstællingen.
Godt - alt klappede - og så var det afsted.
Undervejs samlede jeg Peter "Maura" op og ca. en time og tre kvarter senere var vi på plads ved søen sammen med ca. 100 andre!

Rygterne svirrede undervejs om det i stedet var en Brun Tornskade. Folk havde fået tilsendt billeder hvor fuglen så mistænkeligt meget brun ud! Uanset om det var en isabella eller brun var der tale om et andengangsfund for Danmark så det var med spænding at man stillede sig op - og snart efter kunne stille skarpt på fuglen.
Det var slående at ryggen virkede decideret brun og halen ikke var rigtig rødlig. Hvad der tillige var påfaldende var at halen virkede meget lang og tynd på den siddende fugl, bagflanken var gulligtonet ligesom det øverste af brystet. Næbbet virkede stort og alt i alt blev det hurtigt klart at det vitterligt var en Brun Tornskade!
Samtlige var selvfølgelig glade, måske lige bortset fra Rolf Christensen - aka grev Ingolf - som så sin blocker blive hvermandseje på ingen tid. Han var selvfølgelig rykket på Isabellatornskade - men var nu vidne til at han blev degraderet til DKs nr. 2 da Munken selvfølgelig kom og krydsede Brun Tornskade som ny art.

ROC prøvede at være cool, men ærgrede sig tydeligvis over dagens forløb...

Jeg fik ikke taget billeder af fuglen, men på netfugl og diverse blogs er der lagt en del billeder ud. Jeg vil især fremhæve denne nyhed, hvor der i sidstnævnte især skal lægges mærke til de sidste billede da det ligesom dette viser haleformen, som er artstypisk for Brun Tornskade (yderste halefjer er meget kortere end øvrige halefjer). Bemærk dog at billederne taget af Kent Olsen er en anelse lyse og at det bl.a. ikke er muligt at se den gullige toning på bagflanken og brystet.
Endnu en gang blev man bekræftet i at det er fedt at twitche. Man ser en fed fugl, spændingen er intens lige indtil man har set den, man lærer meget om feltkendetegn og man møder et masse mennesker, hvoraf mange er gamle venner man ikke har set i årevis.
Fed dag - og jeg kunne fejre min art nummer 400 i DK med rådyr-ryg og rødvin tillavet af svigermor ved ankomsten tilbage i Vejlerne...

Tiden går i øjeblikket med...

... i høj grad, at arbejde på et gåseprojekt, hvor halsringe, fedtindex, familieforhold skal observeres i hele Nordjylland. Det bringer mig rundt i hele Thy, i Vejlerne og så langt østpå som til Store Vildmose. Det giver naturligvis bl.a. en masse genmeldingsdata som er ganske sjove at følge med i.
Men der bliver også tid til at følge med i årstiden ved at besøge Hanstholm, Bulbjerg, tjekke ænder, hjejler m.m.
Småfuglelusk giver ikke det store for tiden, desværre, men den rødryggede tornskade var også på plads dagen efter,  den 24/10, (se desuden indlægget nedenfor) og denne dag havde også de to første bjergpibere indfundet sig i Vejlerne. I Kogleakssøen ligger i øjeblikket 221 knarænder, 1 lille skallesluger (efterårets første?) og så holder der tre havørne og lidt vandrefalke til på Bygholmengen, hvor der igår også var en sortklire.
I Hanstholm Havn genfandt jeg i fredags topskarven som ellers sidst var set 20/10, men havet var ikke imponerende på denne blæsevejrsdag - blot 10 storkjover, 1 søkonge og en sortstrubet lom som det mest spændende.

Det buldrer med gæs visse steder og blandt disse, bl.a. enkelte tundrasædgæs.

Sydøst-trækkende traneflok, Thorup Fjordholme den 24/10.

Topskarven fra Hanstholm Havn, fotos fra 26/10. 

En sen sag...

Jeg faldt idag over denne tornskade og fik et mindre chok da jeg erfarede der var tale om en rødrygget. Det bestemte jeg den til umiddelbart udfra farveindtryk - men på grund af manglende litteratur og med historierne i baghovedet om at Gedsers brune tornskade først "blot" var en rødrygget samt en anden brun med en lignende historie fra England - gjorde at jeg forsøgte at få bedre styr på karakterer.
Denne fugl var også  meget rødbrun i selve issen - måtte rødrygget være det? Jeg kunne også huske at brun skulle vise en mere vifteformet hale på grund af kortere yderste halefjer - men hvor meget? Da jeg fik et billede af underhalen fremviste den kortere yderste halefjer og jeg valgte derfor at ringe til Andreas Bruun Kristensen da han sikkert kunne hjælpe med litteratur og egen viden, bare for at være helt sikker på at jeg ikke dummede mig og smed en brun tornskade væk.
Efter udveksling af karakterer og litteraturstudier kunne det konstateres at der helt sikkert var tale om en rødrygget tornskade. Bemærk på billederne: Gråtonet nakke i kontrast til ryg, grålig toning på nederste del af ryggen/overgumpen, lang håndsvingfjersprojektion, yderste halefjer er ca. 3/4 længde af de længste halefjer, på brun skal de ca. være 2/3 længde, hvidlige halesider og hvid grundfarve på bugen.
Alt i alt var det fedt at få styr på karaktererne samt at se hvad der var min næstseneste rødryggede tornskade nogensinde - og måske den seneste i Vejlerne.

Oktoberglæder...

Siden jeg kom hjem for knap to uger siden har der været ganske travlt med fuglearbejde. Heldigvis har det meste været feltarbejde varierende fra gåseaflæsninger, optællinger i jagtfrie kerneområder samt optællinger i Vejlerne. Derudover har jeg sørget for at blande det godt op med småfuglelusk og havnetjek.

Hanstholms topskarv.

Det har givet gode fugle i form af hvidbrynet løvsanger, topskarv, sorthovedede måger, steppehøg, sibirisk hjejle (se indlæg om de to sidstnævnte længere nede på siden) og idag en trækkende storpiber i Hanstholm og en rød glente i Aggersborg Vildtreservat.

Sorthovedet måge nr. 1.

Sorthovedet måge nr. 2.

Sorthovedet måge nr. 3. Alle fra Hanstholm Havn.

Tællingerne har været gode med flotte antal af særligt pibeand og krikand i Vejlerne, Harboøre Tange og i Ulvedybet, lysbuget knortegås i Nibe Bredning samt gode fugle som to store tornskader, trækkende bjergvipstjert, lapværling og bjerglærke på Vejlertotalen og så har der været mange hjejler at tjekke igennem.
I næste uge rykker jeg til Skåne, men er ærligt talt noget spændt på, hvad Danmark producerer i den ret spændende vejrudsigt.

Hjejle optræder talrigt i øjeblikket.

Sibirisk Hjejle

Jeppe Bundgaard har været løs i Thy de seneste dage. Det er fedt med en ekstra og meget aktiv fuglekigger i området og det skulle vise sig at bære frugt i form af en god og eksklusiv raritet, da han fandt en Sibirisk Hjejle ved Vesløs Vejle.
Han fandt den igår og tog nogle billeder, men var ikke helt sikker. Derfor opsøgte han stedet igen idag og kontaktede mig og viste mig billederne. Det så utroligt spændende ud og vi gik begge igang med at finde den.
i første omgang lykkedes det ikke, men jeg blev påny ringet op og det lykkedes os at se den sammen trods mange frustrerende opflyvninger.

Sibirisk Hjejle (i midten), adult i overgangsdragt. 5. fund af arten i Vejlerne. Foto Jeppe Bundgaard

Vi kunne konstatere at den var kort bagtil og senere sås i flugt at undervingerne var grå og fødderne stak ud bag halen. Derfor blev den meldt ud som sikker og i løbet af eftermiddagen sås den af flere Vejlerfolk. Jeppe opsøgte den igen til aften og kunne konstatere at han ikke kunne se svingfjer bag tertialerne (fuglen var på nogen afstand men sås alligevel godt).

Arktiske højdepunkter

I perioden 23. august - 1. oktober deltog jeg i et projekt i Melville Bugten udfor Vestgrønland. Det blev en måneds tid med gode arktiske oplevelser både på land og på havet og heldet gav bl.a. en rosenmåge tæt på skibet, endda en fugl i næsten fuld yngledragt. En anden dag lå vi mellem en masse iskosser, hvor en 1K ismåge pludselig lå på vandet. Endelig var der jagtfalken som i flere omgange kredsede omkring skibet, men desværre ikke landede og så var der alle mellemkjoverne, thorshønsene, bairdsrylen, hvidsiskenerne, de mange klapmyds, kaskelotten og finhvalen...
Imidlertid var månedens absolutte højdepunkt for mig da vi sejlede mellem de enorme isbjerge ved Ilulisat. Pludselig åbenbarede der sig en overfed og flot hvid jagtfalk på - og omkring isbjergene. Den havde et bytte og var ikke meget for at opgive det, hvorfor den fløj flere runder omkring os. Superfedt.
Et andet højdepunkt var at studere de mange hvidvingede måger i Ilulisat og Upernavik, men det vender jeg tilbage til på et andet tidspunkt...
Lad billederne tale:

Endelig hjemme igen...til steppehøg!

Det er fedt at være hjemme igen ovenpå lidt over en måned i Vestgrønland og sejlads i Baffin Bay. Jeg vil lægge billeder og lidt tekst på derfra senere.
Ovenpå en afslapningsdag efter hjemrejsen var jeg igår ude at se den hvidbrynede løvsanger som Martin Lund har fundet på den grund, hvor han tækker, nær Klim. Fuglen var meget vokal men sås kun halvgodt i det tætte krat, men det var fedt at skyde mit efterår i Danmark igang på den måde. Martin melder i øvrigt at fuglen også er på plads idag torsdag.
Idag stod den på Tangetælling for mit vedkommende. det var fedt at være på denne tælling som Vejlernes Feltstation i sin tid stod for, men som nu er overtaget af Amphi Consult. De havde hyret mig til at tage den og jeg var ikke sen til, taknemmeligt, at tage imod tilbuddet.
Det var fedt at være dernede igen og hele dagen gik med tællingen. Ret hurtigt finder jeg en kærhøg, men det tager mere end en halv time før jeg har bestemt den sikkert. Det skyldes afstanden (den var på den modsatte side af Agger Tanges nordlige lagune) der gjorde at jeg ikke kunne se hovedtegningerne ordentligt, men det lykkes da den efterhånden passerer tværvejen på sin langsomme færd sydover. Det er en smuk 1K steppehøg og jeg kører ned til lagunen ved færgelejet for at se den trække syd (forestiller jeg mig), men en regnbyge får den tilsyneladende til at vende om og den bliver væk for mig. Resten af dagen ser jeg ikke mere til den.

Der var mange fugle på tangerne, men især på Harboøre, hvilket overraskede mig. Spidsand var kun repræsenteret i lave antal (250 på Agger), hvilket også var overraskende. Men tællingen forløb udmærket med bl.a. 2 vandrefalke (1 på hver af tangerne), dværgfalk (Agger), 2 skestorke (Agger), 8 lapværlinger i flok (Harboøre) samt en ret sen bynkefugl (Harboøre) som andre gode fugle på dagen.